Ny chef for varmeregnskab og service

Peter Lysdahl, 52 år, overtog 1. februar jobbet som afdelingschef for varmeregnskab og service i ista Danmark, ligesom han også overtog stillingen som direktør for Clorius Varmemålerkontrol i Odense.

Peter Lysdahl er bestemt ingen novice på området. Således har han 25 års erfaring fra sit tidligere job i branchen. Vægten har altid ligget på forbrugsregnskaber, men Peter har også arbejdet som programmør på regnskabssystemet, så han ved, hvad der sker bag ved systemet.

”Det betyder, at jeg er i stand til at se, hvordan programmerne eventuelt kan gøres endnu mere effektive og nemmere at håndtere i fremtiden”, siger han og slår fast, at han glæder sig til at udvikle ista i samarbejde med de mange kompetente og erfarne medarbejdere, der er i virksomheden".

”Min mission er ikke at lave tingene om, men i stedet at spørge hvorfor; at udfordre de vante arbejdsgange for ad den vej at skabe forbedring og effektivisering”, pointerer Peter Lysdahl, og slutter af med at slå fast, at han allerede nu klart fornemmer, at ista er en virksomhed, der er gearet til fremtiden.

Vil du i kontakt med Peter, kan han kontaktes på peter.lysdahl@ista.dk.

Peter Lysdahl, afdelingschef for varmeregnskab og serivce, ista Danmark, samt direktør for Clorius Varmemålerkontor.