Tillæg til målerbekendtgørelsen

Målerbekendtgørelsen BEK nr. 563

I tillægsbekendtgørelsen, BEK nr. 1383 af 21/09/2020, beskrives det, at: 

1. Pr. 25. oktober 2020 må der ikke længere installeres fordampningsmålere – kun fjernaflæste målere (§ 1, stk. 9).

2. Fra d. 1 januar 2027 skal alle målere være fjernaflæste – eksisterende fordampningsmålere skal være udskiftet til ovenstående dato (§ 1, stk. 10).

Læs bekendtgørelsen her

 

Dispensation kan opnås, hvis en udskiftning ikke synes omkostningseffektivt. 

Walk- og Drive-by målere betragtes som fjernaflæste målere i henhold til vejledningen vedr. BEK 563. Læs hele vejledningen her.

Faktureringsbekendtgørelsen BEK 734

25. oktober 2020 træder den nye faktureringsbekendtgørelse, der er en del af EED2, i kraft. Ifølge bekendtgørelsen §14 skal følgende fremgå af slutfakturaen: 

  1. De faktiske og aktuelle priser og det faktiske og aktuelle forbrug.
  2. Brændselssammensætningen og forbrugernes årlige el- og gasemission skal oplyses. Med andre ord: Beboerens CO2-aftryk.
  3. Energiforbruget skal sammenlignes op mod energiforbruget året før.
  4. Kontaktoplysninger til slutkundeorganisationer, energimyndigheder med videre, skal forefindes.
  5. Hvor og hvordan man kan klage, skal oplyses
  6. Energiforbruget skal sammenlignes med året før og sættes op mod gennemsnittet. 

 

I §15, som omhandler forbrugsoplysninger, endvidere står, at der kræves en løbende oversigt over beboerens faktiske varmeforbrug. 

  1. § 15. Den faktureringsansvarlige skal sikre, at slutkunder og slutbrugere, foruden faktureringen, jf. § 14, får stillet forbrugsoplysninger om hidtidigt varmeforbrug til rådighed, der er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere. Oplysningerne skal som minimum omfatte en oversigt over udviklingen i varmeforbruget. 
  2. Stk. 2. Såfremt der er installeret fjernaflæste målere eller fjernaflæste varmefordelingsmålere, leveres forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk varmeforbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere til slutkunder og slutbrugere to gange årligt. Dog mindst hvert kvartal for slutkunder, der modtager elektroniske fakturaer, eller slutkunder og slutbrugere, der anmoder om kvartalsvise oplysninger.
  3. Stk. 3. Fra den 1. januar 2022 skal der, såfremt der er installeret fjernaflæste målere eller fjernaflæste varmefordelingsmålere, leveres forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk varmeforbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere til slutkunder og slutbrugere mindst hver måned. Dette gælder dog ikke uden for fyringssæsonen.
  4. Stk. 4. Forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, kan leveres til slutkunden eller slutbrugeren elektronisk eller gøres tilgængelige via internettet. Stilles oplysningerne til rådighed for slutkunden eller slutbrugeren via internettet, skal slutkunder og slutbrugere underrettes herom i henhold til de i stk. 2 og 3 angivne intervaller.

www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/734

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bekendtgørelse 563

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bek. nr. 563 af 02/06/2014 beskriver reglerne for individuel måling af el, gas vand, varme og køling.

Hvad siger loven om individuel måling af varmt vand?

Regler for individuel måling af varme er beskrevet i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bek. nr. 563 af 02/06/2014: Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas vand, varme og køling.

§ 6. I nybyggeri og ved nyinstallering af vandinstallationen i bestående bebyggelse skal der installeres målere til måling af forbruget af varmt vand i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed.

Stk. 2. I bestående bebyggelse skal der inden den 31. december 2016 installeres målere til måling af forbruget af varmt vand i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt.

Stk. 3. I ejendomme med flere bolig- eller erhvervsenheder skal der installeres målere til måling af forbruget af varmt vand for varmtvandsinstallationen som helhed.

Stk. 4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, hvis der installeres målere til måling af det samlede forbrug af vand, og målere til måling af det samlede forbrug af varme til opvarmning og varmt vand i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed.

Du kan læse hele bekendtgørelsen her.