Administratorer

Hvad er opsigelsesvarslet for regnskabsservice?

Med mindre andet er aftalt, løber aftaler om regnskabsservice eller tilvalgsydelser i minimum 2 regnskabsperioder og indtil den/de skriftligt opsiges.

Et regnskab er uopsigeligt i den igangværende regnskabsperiode. Opsigelse af kommende års regnskaber skal være ista Danmark A/S i hænde senest 3 måneder før den næste regnskabsperiode starter.

Hvornår skal varmeregnskabet være lejer i hænde?

Lejeloven indeholder følgende regler for, hvornår varmeregnskabet skal være lejer i hænde.

§ 40. Regnskabet vedrørende udgifterne til ejendommens opvarmning og forsyning med varmt vand i varmeregnskabsåret skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter varmeregnskabsårets udløb. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet dog være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende forbruget af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget (Se også *). Regnskabet skal indeholde oplysning om lejernes andel af de samlede varmeudgifter og om lejernes adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning efter 2. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 2. Når varmeregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give ham eller hans befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.

Stk. 3. Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod varmeregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af varmeregnskabet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod varmeregnskabet, jf. 1. pkt. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis han ønsker at fastholde sit krav i henhold til varmeregnskabet.

Læs hele Lejeloven her

* Varmeregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis ejendommen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet dog være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejer har modtaget endelig afregning fra varmeforsyningen, forudsat at denne 3 måneders frist udløber senere end 4 måneders fristen, jf. lejelovens § 40, stk. 1. 3 måneders fristen er således kun relevant, hvis udlejer modtager endelig afregning fra fjernvarmeforsyningen senere end 1 måned efter regnskabsårets udløb, jf. GD 1988/01 B og GD 1998/32 V forudsætningsvis.

Hvornår skal vandregnskabet være lejer i hænde?

Lejeloven indeholder følgende regler for, hvornår vandregnskabet skal være lejer i hænde.

§ 46 l. Vandregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende levering af vand fra kommunen eller vandværket. Følger vandregnskabsperioden varmeregnskabsåret, skal vandregnskabet udsendes samtidig med varmeregnskabet. Regnskabet skal indeholde oplysning om lejerens andel af de samlede udgifter til vand og om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning efter 1. pkt. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 2. Når vandregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give lejeren eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.

Stk. 3. Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod vandregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af vandregnskabet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod vandregnskabet, jf. 1. pkt. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde sit krav i henhold til vandregnskabet.

Læs hele Lejeloven her

Hvad er "skæringsdato"?

Skæringsdatoen, er den dato, hvor vand- eller varmeregnskabet opgøres.

Regler for fastlæggelse af skæringsdato for varmeregnskabet fremgår af Lejelovens § 39.

For ejendomme, som opvarmes med olie begynder varmeregnskabsåret som udgangspunkt den 1. juni. Udlejeren kan dog bestemme, at varmeregnskabet fremtidig skal afsluttes på en anden dato. I så fald skal han varsle beboerne 6 uger i forvejen. Skiftes der skæringsdato (opgørelsesdato) må regnskabsperioden ved overgangen til det nye regnskabsår højst være 18 måneder.

For ejendomme, hvor leverancen sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg (fjernvarme eller naturgas), skal varmeregnskabsåret dog altid følge varmeforsyningsanlæggets varmeregnskabsår.

Regler for fastlæggelse af skæringsdato for koldtvandsregnskabet fremgår af Lejelovens § 46, stk. 2.

Vandregnskabsåret fastsættes således, at det svarer til det, udlejeren afregner efter i forhold til kommunen eller vandværket. Udlejeren kan dog beslutte, at vandregnskabsperioden skal følge varmeregnskabsåret, jf. § 39. Rabatydelser og lign. skal godskrives regnskabet.

Du kan se hele Lejeloven her

Hvilke udgifter må man medtage i varmeregnskabet?

Boliglejere er omfattet af Lejeloven og her gælder følgende:

§ 36. Leverer udlejeren varme og varmt vand samt andre ydelser som nævnt i stk. 2, kan denne kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter refunderet. Udgiften hertil kan ikke indeholdes i lejen.

Stk. 2. I varme- og varmtvandsregnskabet kan udlejeren kun medtage udgiften til brændselsforbruget i varmeperioden. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet. Endvidere skal udgifter til energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v. samt udgifter til kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, dog ligeledes medtages i varme- og varmtvandsregnskabet. Rabatydelser o.lign. skal godskrives regnskabet.

Stk. 3. Lejerens bidrag efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 93, stk. 1, litra a.

Du kan læse hele Lejeloven her


Erhvervslejere er omfattet af Lov om leje af erhvervslejemål og her gælder følgende:

§ 5. En lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges skriftligt, når en af parterne kræver det.

Stk. 2. Det skal specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgiftsarter lejeren ud over lejen skal betale til udlejeren vedrørende det lejede (...)

Stk. 3. Det skal endvidere specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over brændsel indgår i forbrugsregnskabet, jf. § 45, stk. 2. (...)

§ 45. Leverer udlejeren varme og varmt vand samt andre ydelser som nævnt i stk. 2, kan denne kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter refunderet. Udlejeren kan ligeledes kræve sine udgifter til lejerens forbrug af vand refunderet efter reglerne i dette kapitel, når forbruget fordeles på grundlag af fordelingsmålere. Udgifterne hertil kan ikke indeholdes i lejen, medmindre parterne har aftalt dette.

Stk. 2. Udgifterne opgøres i et forbrugsregnskab for ejendommen. For så vidt angår varme og varmt vand, kan udlejeren i regnskabet kun medtage udgiften til brændselsforbruget, herunder el og gas til opvarmning, i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift. Endvidere skal udgifter til energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v. samt udgifter til kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, dog ligeledes medtages i regnskabet. Ligeledes kan samtlige udgifter vedrørende forsyning med vand, herunder vand- og afledningsafgift, medtages. Rabatydelser og lignende skal godskrives regnskabet.

Du kan læse Lov om leje af erhvervslejemål her

Hvordan forholder jeg mig til indsigelser fra en lejer?

Vil en lejer gøre indsigelse mod sit varmeregnskab, skal indsigelsen jf. Lejelovens § 40, stk. 3 være udlejer skriftligt i hænde senest 6 uger efter, at lejer har modtaget varmeregnskabet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod varmeregnskabet. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes.

Såfremt udlejer ønsker at fastholde sit krav i henhold til varmeregnskabet, skal sagen indbringes for en af følgende instanser:

  • Boligretten, hvis der er tale om erhvervslejemål
  • Huslejenævnet, hvis der er tale et beboelseslejemål, som ikke er en almen bolig
  • Beboerklagenævnet, hvis der er tale om en almen bolig

Hvad er reglerne for forhøjelse af acontobidraget?

Ønsker du at hæve aconto-bidraget f.eks. på grund af stigning i energipriserne, skal du varsle lejerne 6 uger før den betalingstermin forhøjelsen skal gælde fra. Bidragene betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger. Bemærk dog, at der højst må opkræves et beløb svarende til den reelle udgift, der forventes at være i regnskabsperioden jf. Lejelovens § 38 (varme og varmt vand) og § 36 k (koldt vand).

Se hele Lejeloven her

Jeg har glemt en udgiftspost i regnskabet, hvad gør jeg?

Skyldes forglemmelsen en undskyldelig fejl, kan udgiften overføres til det følgende regnskab (dog max et beløb svarende til 10 pct. af de samlede udgifter i det først afsluttede regnskab). For almene boliger kan hele udgiften overføres. Husk at orientere lejerne om den overførte udgift.

Se evt. Lejelovens § 45C her