Vi har samlet og besvaret spørgsmål vi ofte får fra beboere og administratorer, samt svar på hvad loven siger om forskellige emner.
Regler for individuel måling af varme er beskrevet i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bek. nr. 563 af 02/06/2014: Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas vand, varme og køling.
§ 7. I nybyggeri og ved nyinstallering af varmeanlæg i bestående bebyggelse skal der installeres varmeenergimålere til måling af forbruget af varme i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed.
Stk. 2. I bestående bebyggelse skal der installeres varmeenergimålere eller varmefordelingsmålere til måling af forbruget af varme i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed.
Stk. 3. I bestående bebyggelse skal der ved udskiftning af målere eller målersystem installeres varmeenergimålere fremfor varmefordelingsmålere, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt.
Stk. 4. I ejendomme med flere bolig- eller erhvervsenheder opvarmet med fjernvarme og i varmecentraler, der betjener flere bygninger, skal der installeres målere til afregningsmåling af forbruget af varme på leveringsstedet.
Regler for individuel måling af varme er beskrevet i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bek. nr. 563 af 02/06/2014: Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas vand, varme og køling.
§ 5. I nybyggeri skal der installeres målere til måling af forbruget af koldt vand fra almen vandforsyning på ejendomsniveau. I nybyggeri skal vandinstallationen endvidere forberedes til installering af målere til måling af forbruget af koldt vand i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis der installeres målere til måling af forbruget af koldt vand fra almen vandforsyning i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed.
Stk. 3. I bestående bebyggelse skal der ved nyinstallering af vandinstallationen i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed forberedes installering af målere til måling af forbruget af koldt vand fra vandleverandøren i enheden.
Regler for individuel måling af varme er beskrevet i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bek. nr. 563 af 02/06/2014: Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas vand, varme og køling.
§ 6. I nybyggeri og ved nyinstallering af vandinstallationen i bestående bebyggelse skal der installeres målere til måling af forbruget af varmt vand i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed.
Stk. 2. I bestående bebyggelse skal der inden den 31. december 2016 installeres målere til måling af forbruget af varmt vand i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt.
Stk. 3. I ejendomme med flere bolig- eller erhvervsenheder skal der installeres målere til måling af forbruget af varmt vand for varmtvandsinstallationen som helhed.
Stk. 4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, hvis der installeres målere til måling af det samlede forbrug af vand, og målere til måling af det samlede forbrug af varme til opvarmning og varmt vand i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed.
§ 9. Ved fordelingsmåling af varmeforbruget for bolig- eller erhvervsenheder, der i termisk henseende er yderligt beliggende i bygningen og derfor har et forøget varmetab, skal der foretages en korrektion for det forøgede varmetab, så betalingen for varmetabet fordeles mellem alle bygningens bolig- og erhvervsenheder. Korrektion for yderlig beliggenhed skal endvidere foretages, eller en foretagen korrektion skal ændres, hvis en bygning ombygges eller efterisoleres og dette har væsentlig betydning for fordelingen af varmeforbruget.
Stk. 2. Korrektion efter stk. 1 kan undlades, hvis der ved fastsættelse af leje eller salgspris for den pågældende bolig- eller erhvervsenhed er blevet taget hensyn til det forøgede varmetab. Korrektion kan endvidere undlades, hvis den efter en konkret vurdering af forholdene i bygningen ville være unødvendig eller meget omkostningskrævende.
Stk. 3. Korrektion efter stk. 1 kan foretages i den del af betalingen, der er forbrugsafhængig, eller i den del, der er forbrugsuafhængig, eller i begge dele.
Stk. 4. Korrektionen skal foretages på grundlag af en eksisterende varmetabsberegning. Hvis denne ikke findes, kan korrektionen foretages på grundlag af størrelsen af radiatorerne i den pågældende bolig- eller erhvervsenhed. Er der sket forandringer i bygningen, der har haft væsentlig betydning for fordelingen af varmeforbruget, kan korrektion også ske på grundlag af erfaringsdata fra tidligere år eller fra sammenlignelige ejendomme.
Stk. 5. Stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for bebyggelse, hvori der før 1. februar 1997 er installeret målere til måling af varmeforbruget i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed.
§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juni 2014.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Aenean commodo ligula eget dolor. Aenean massa. Cum sociis natoque penatibus et magnis dis parturient montes, nascetur ridiculus mus. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Aenean commodo ligula eget dolor. Aenean massa. Cum sociis natoque penatibus et magnis dis parturient montes, nascetur ridiculus mus.
Lejelovene indeholder følgende regler for, hvornår varmeregnskabet skal være lejer i hænde.
Regnskabet vedrørende udgifterne til ejendommens opvarmning og forsyning med varmt vand i varmeregnskabsåret skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter varmeregnskabsårets udløb. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet dog være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende forbruget af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget (Se også *). Regnskabet skal indeholde oplysning om lejernes andel af de samlede varmeudgifter og om lejernes adgang til at gøre indsigelse. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt. Bemærk her er lejeloven forskellig fra almenlejeloven og Erhvervslejeloven. I lejeloven skal oplysningen for endelig afregning, kun oplyses, hvis regnskabet kommer frem til lejeren efter fristen i § 43, 1. pkt.
Når varmeregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give ham eller hans befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.
Lejeloven, almenlejeloven og erhvervslejeloven kan findes på retsinformation via dette link: https://www.retsinformation.dk/
* Varmeregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Hvis ejendommen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet dog være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejer har modtaget endelig afregning fra varmeforsyningen, forudsat at denne 3 måneders frist udløber senere end 4 måneders fristen. 3 måneders fristen er således kun relevant, hvis udlejer modtager endelig afregning fra fjernvarmeforsyningen senere end 1 måned efter regnskabsårets udløb, jf. GD 1988/01 B og GD 1998/32 V forudsætningsvis.
Lejelovene indeholder følgende regler for, hvornår vandregnskabet skal være lejer i hænde.
Vandregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende levering af vand fra kommunen eller vandværket. Følger vandregnskabsperioden varmeregnskabsåret, skal vandregnskabet udsendes samtidig med varmeregnskabet. Regnskabet skal indeholde oplysning om lejerens andel af de samlede udgifter til vand og om lejerens adgang til at gøre indsigelse. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt. Bemærk her er lejeloven forskellig fra almenlejeloven og Erhvervslejeloven.
Når vandregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give lejeren eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.
Lejeloven, almenlejeloven og erhvervslejeloven kan findes på retsinformation via dette link: https://www.retsinformation.dk/
Det er oplagt at tro, at tallene på radiatorens varmemåler blot skal aflæses og derefter ganges med en enhedspris for at nå frem til årets varmeudgift. Desværre er det ikke helt så enkelt.
Den pris, du i sidste ende kommer til at betale for varmen, er beregnet på baggrund af en række faktorer. Først og fremmest skal du betale for den mængde varme, du selv bruger, men din endelige varmeregning indeholder også et bidrag til faste afgifter. Derudover tages der på din regning højde for, hvor din lejlighed er placeret i ejendommen, ligesom radiatorernes størrelse er med til at afgøre, hvor meget du i sidste ende skal betale.
Princippet for fordelingsmålere
Varmemålerne på dine radiatorer er såkaldte ”fordelingsmålere”, dvs. de registrerer varmen i hver enkelt lejlighed. Forbruget holdes op mod ejendommens samlede forbrug, hvorefter din andel beregnes.
Eksempel
Der er 10 lejligheder i den ejendom, du bor i. Sidste år brugte beboerne i hele ejendommen samlet set 1000 måleenheder. Du brugte selv 75 enheder på dine målere, hvilket svarer til 7,5 % af ejendommens samlede forbrug.
I år har beboerne samlet set brugt mindre, f.eks. 750 enheder. Dit forbrug er imidlertid uændret og ligger igen på 75 enheder. Umiddelbart skulle man derfor tro, at du skal af med det samme som sidste år, når man ser bort fra evt. prisændringer i fjernvarmeprisen. Men da målesystemet i ejendommen fungerer efter fordelingsprincippet, skal du altså betale din procentvise andel af det samlede forbrug. Da det samlede forbrug er lavere end sidste år, bliver din andel af regningen tilsvarende højere. I dette eksempel 10%.
Fast afgift
Udover den variable del af varmeudgiften, som du kan aflæse på dine målere, skal du også betale en fast afgift for, at varmen bliver stillet til din rådighed. Du kender princippet fra f.eks. din telefonregning, hvor du betaler dels en fast abonnementsafgift, dels for dit forbrug. I dette tilfælde dækker den faste afgift omkostninger til f.eks. rørtab og forbrug i fælleslokaler mv. Den faste afgift varierer fra ejendom til ejendom, men udgør typisk mellem 10-30 % af den samlede varmeudgift. Den faste afgift fordeles typisk mellem lejlighederne ud fra antallet af m2 i hver enkelt bolig. Derudover vil der være en afgift på opvarmningen af det varme vand i dine haner. Denne udgør som regel mellem 10-20 % af den samlede regning. I alt vil de faste afgifter typisk udgøre mellem 40-50 % af den samlede regning.
Så langt så godt, nu bliver det lidt mere langhåret, så hold tungen lige i munden!
Udsat beliggenhed
Bor du i en lejlighed, som f.eks. ligger ud mod en gavl, vil din lejlighed være udsat for større kuldepåvirkning, end de lejligheder, som ligger inde midt i ejendommen. Denne kolde beliggenhed kompenserer vi dig for ved at indkode en reduktion i målerne. Hvor meget kompensation, du får, afhænger af den nøjagtige placering af lejligheden i ejendommen.
Radiatorernes størrelse
Radiatorernes størrelse undersøger vi, allerede når vi installerer målerne, idet forskellige radiatortyper jo ikke afgiver lige meget varme. Da man betaler for den mængde af varme, som radiatorerne afgiver, er det vigtigt at kende virkningen af hver enkelt radiator. På nogle typer varmemålere vil radiatorens virkningsgrad være omregnet til en faktor, som vi indkoder i målerne. Målerne vil dermed tælle enten hurtigere eller langsommere i forhold til måleren på en ”standard” radiator. På den måde kommer du til at betale det rigtige beløb i forhold til den mængde varme, du reelt får. I andre tilfælde tæller målerne lige hurtigt. I disse tilfælde tager vi højde for faktoren, når vi udarbejder det endelige regnskab. Så selvom termostaterne står ens på to radiatorer, kan den ene sagtens være dyrere i drift end den anden.
Som du kan se, er der mange faktorer, som er med til at bestemme, hvor stor din regning bliver i år – og så har vi ikke en gang taget højde for eventuelle prisstigninger fra din fjernvarmeleverandør.
Vi håber, at ovenstående har gjort dig lidt klogere på dine målere og din varmeregning.
Vi får af og til spørgsmål til, hvordan man læser varmeregnskabet. Derfor har vi lavet en guide, som forklarer de forskellige elementer i regnskabet.
I dit brugsvandsregnskab kan du se hvor mange kubikmeter vand, du har brugt alt i alt, samt udgiften hertil. Opgørelsen omfatter både dit forbrug af koldt vand og dit forbrug af koldt vand, der opvarmes (til varmt vand).
Mens du således i brugsvandsregnskabet kun betaler for mængden af det vand, du har brugt, betaler du i varmeregnskabet for den energi, der bruges til opvarmningen af det kolde vand til varmt vand.
Har du spørgsmål til de forskellige poster på brugsvandsopgørelsen, så klik på guiden nedenfor og se forklaringer til de enkelte poster.
Er du lejer skal du i følge Lejelovene have din varmeopgørelse tilsendt senest 4 måneder efter varmeårets skæringsdato. Fristen kan dog ændres til en frist på 3 måneder fra den dag, hvor udlejer modtager årsopgørelsen fra forsyningsselskabet. Hvis udlejer således modtager årsopgørelsen sent i forhold til skæringsdatoen, kan 4 måneders fristen blive forlænget.
Når årets varmeregnskab er gjort endeligt op, kan du af din opgørelse se, om du evt. skal have penge tilbage, eller om der bliver en efterbetaling. Dette beløb afregnes direkte med administrator/udlejer. ista - Clorius håndterer kun selve aflæsningen og udarbejdelsen af regnskabet.
Prisen på varme varierer fra år til år. Derfor kendes enhedsprisen først, når regnskabet er gjort endeligt op. Prisen vil således først kunne aflæses på din varmeopgørelse.
Der kan være flere årsager til, at det forbrug, som blev registreret ved årsaflæsningen, er anderledes end det, der står på opgørelsen. De hyppigste årsager er:
Graddage fortæller noget om det sandsynlige forbrug af energi til opvarmning af vores huse på baggrund af klimaet. Graddage bliver udregnet ud fra den udendørs døgnmiddeltemperatur og bruges som officiel målefaktor til at beregne et forbrug, hvor der ikke har kunnet foretages en direkte måling. Du kan læse mere om graddage på Teknologisk Instituts hjemmeside - klik her.
Det er ikke muligt at udregne fyringsudgiften midt i en regnskabsperiode. Først når regnskabsåret er slut, kendes enhedsprisen på varme. Som fraflytter må du derfor afvente årsregnskabet.
Hvis der ikke er målere på varmtvandshanerne, skal udgiften ifølge lejelovene fordeles efter antallet og arten af varmtvandshaner samt antallet af værelser i boligen.
ista udregner andelene på følgende måde:
1 andel pr. værelse
1 andel pr. håndvask
2 andele pr. brusebad
3 andele pr. køkkenhane
3 andele pr. karbad
3 andele pr. taphane
Når en radiator og/eller måler er "lukket inde" - f.eks. bag en sofa - eller er tildækket med vasketøj, registrerer måleren det som et ekstra forbrug, fordi radiatoren ikke kan slippe af med varmen. Det koster ekstra på varmeregningen.
Du skal melde flytning til ejendommens administrator (i visse tilfælde vicevært eller varmemester), som sørger for at sende oplysningerne videre til os.
Der opkræves flyttegebyr for den ekstra aflæsning og opdelingen af opgørelsen.
Med mindre andet er aftalt, løber aftaler om regnskabsservice eller tilvalgsydelser i minimum 2 regnskabsperioder og indtil den/de skriftligt opsiges.
Et regnskab er uopsigeligt i den igangværende regnskabsperiode. Opsigelse af kommende års regnskaber skal være ista Danmark A/S i hænde senest 3 måneder før den næste regnskabsperiode starter.
Skæringsdatoen, er den dato, hvor vand- eller varmeregnskabet opgøres.
Regler for fastlæggelse af skæringsdato for varmeregnskabet fremgår af Lejelovene.
For ejendomme, som opvarmes med olie begynder varmeregnskabsåret som udgangspunkt den 1. juni. Udlejeren kan dog bestemme, at varmeregnskabet fremtidig skal afsluttes på en anden dato. I så fald skal han varsle beboerne 6 uger i forvejen. Skiftes der skæringsdato (opgørelsesdato) må regnskabsperioden ved overgangen til det nye regnskabsår højst være 18 måneder.
For ejendomme, hvor leverancen sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg (fjernvarme eller naturgas), skal varmeregnskabsåret dog altid følge varmeforsyningsanlæggets varmeregnskabsår.
Vandregnskabsåret fastsættes således, at det svarer til det, udlejeren afregner efter i forhold til kommunen eller vandværket. Udlejeren kan dog beslutte, at vandregnskabsperioden skal følge varmeregnskabsåret.
Lejeloven, almenlejeloven og erhvervslejeloven kan findes på retsinformation via dette link: https://www.retsinformation.dk/
Boliglejere og almenlejere er omfattet af lejeloven og almenlejeloven. Her gælder følgende:
Leverer udlejeren varme og varmt vand, kan denne kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter refunderet. Udgiften hertil kan ikke indeholdes i lejen.
I varme- og varmtvandsregnskabet kan udlejeren kun medtage udgiften til brændselsforbruget i varmeperioden. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet. Endvidere skal udgifter til energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v. samt udgifter til kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, dog ligeledes medtages i varme- og varmtvandsregnskabet. Rabatydelser o.lign. skal godskrives regnskabet.
Erhvervslejere er omfattet af Lov om leje af erhvervslejemål og her gælder følgende:
En lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges skriftligt, når en af parterne kræver det.
Det skal specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgiftsarter lejeren ud over lejen skal betale til udlejeren vedrørende det lejede.
Det skal endvidere specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over brændsel indgår i forbrugsregnskabet.
Leverer udlejeren varme og varmt vand kan denne kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter refunderet. Udlejeren kan ligeledes kræve sine udgifter til lejerens forbrug af vand refunderet efter reglerne i erhvervslejeloven, når forbruget fordeles på grundlag af fordelingsmålere. Udgifterne hertil kan ikke indeholdes i lejen, medmindre parterne har aftalt dette.
Udgifterne opgøres i et forbrugsregnskab for ejendommen. For så vidt angår varme og varmt vand, kan udlejeren i regnskabet kun medtage udgiften til brændselsforbruget, herunder el og gas til opvarmning, i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift. Endvidere skal udgifter til energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v. samt udgifter til kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, dog ligeledes medtages i regnskabet. Ligeledes kan samtlige udgifter vedrørende forsyning med vand, herunder vand- og afledningsafgift, medtages. Rabatydelser og lignende skal godskrives regnskabet.
Lejeloven, almenlejeloven og erhvervslejeloven kan findes på retsinformation via dette link: https://www.retsinformation.dk/
Vil en lejer gøre indsigelse mod sit varmeregnskab, skal indsigelsen være udlejer skriftligt i hænde senest 6 uger efter, at lejer har modtaget varmeregnskabet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod varmeregnskabet. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes.
Såfremt udlejer ønsker at fastholde sit krav i henhold til varmeregnskabet, skal sagen indbringes for en af følgende instanser:
Ønsker du at hæve aconto-bidraget f.eks. på grund af stigning i energipriserne, skal du varsle lejerne 6 uger før den betalingstermin forhøjelsen skal gælde fra. Bidragene betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger. Bemærk dog, at der højst må opkræves et beløb svarende til den reelle udgift, der forventes at være i regnskabsperioden.
Skyldes forglemmelsen en undskyldelig fejl, kan udgiften overføres til det følgende regnskab (dog max et beløb svarende til 10 pct. af de samlede udgifter i det først afsluttede regnskab). For almene boliger kan hele udgiften overføres. Husk at orientere lejerne om den overførte udgift.
Fik du ikke svar på dit spørgsmål, så kontakt istas Kundecenter. Vi besvarer dine spørgsmål alle hverdage mellem 9 og 14. Send os en mail på ista.dk eller ring.
