HeatCheck-projektet, udviklet i samarbejde med DTU, giver boligforeninger og administratorer et nyt værktøj til at optimere energiforbruget. Projektet skaber overblik over hele energibilledet og gør det muligt at identificere besparelser, der både reducerer forbruget og sænker beboernes udgifter.
”Fremtidens fjernvarme skal være grøn, men en af de største barrierer er de alt for høje fremløbstemperaturer i boligselskabernes varmeanlæg – og dermed i lejlighedernes radiatorer. Derfor skal boligforeningerne fremover ikke længere modtage 95 grader varmt vand, men 75 grader. Ved at sænke temperaturen bliver opvarmningen både billigere for beboerne og mere energieffektiv, til gavn for både økonomi og klima,” forklarer Christian Anker Hviid, Ph.D. og lektor ved Department of Civil and Mechanical Engineering på DTU, hvor man i en årrække har arbejdet med HeatCheck-projektet.
HeatCheck-projektet er et samarbejde mellem målerbranchen og DTU og med støtte fra Innovationsfonden. Projektet er en del af Grand Solutions-programmet, og Christian Anker Hviid ser istas rolle i fremtidens HeatCheck som en leverandør af data, der kan hjælpe boligforeningernes driftspersonale med at sikre så effektivt et varmesystem som muligt.
”Skal det fungere optimalt, handler det i høj grad om, at alle radiatorer bruges så godt som muligt. Det betyder, at varmesystemerne skal vedligeholdes, driftes og monitoreres meget mere, end de bliver i dag for at sikre, at der er varme til alle forbrugere. ista har allerede varmefordelingsmålere siddende på de enkelte radiatorer, og de data, der opsamles her, kan også bruges til at få et overblik over, hvordan både systemet og de enkelte radiatorer fungerer, og dermed kan man beregne præcist, hvilken temperatur den enkelte etageejendom kan holde varmen med” forklarer Christian Anker Hviid, og han slår fast, at HeatCheck dermed udnytter de eksisterende sensorer og den eksisterende infrastruktur.
For lejerne har HeatCheck også en række fordele.
“HeatCheck gør det muligt at gennemgå varmesystemernes tilstand langt mere præcist – kontrollere om der kommer vand nok til de enkelte radiatorer og identificere, hvis de er for små eller tilstoppede. Med andre ord kan problemerne pinpointes og løses, i stedet for blot at hæve temperaturen, som man hidtil har gjort ved klager,” siger Christian Anker Hviid, Ph.D., Associate Professor ved DTU.
Han påpeger, at mange boligselskaber allerede i dag betaler strafafgifter, fordi returvandet er for varmt. “Strafafgifterne vil kun stige fremover, men de kan undgås,” understreger han. HeatCheck udnytter eksisterende data og kan hjælpe lejere, ejere og fjernvarmeselskaber med at optimere energiforbruget. “Hvis danske fjernvarmekunder ikke tilpasser sig de nye vilkår, bliver det dyrere for alle,” slutter han.
