Dynamiske varmeregnskaber:

Hvorfor måling af indeklima ikke kan erstatte varmemålere som basis for varmeafregning

Dynamiske varmeregnskaber: Hvorfor måling af indeklima ikke kan erstatte varmemålere som basis for varmeafregning

Skal vi have såkaldte dynamiske varmeregnskaber i Danmark? Spørgsmålet er blevet relevant, efter at der er etableret forsøg i lejligheder i boligselskaber flere steder i landet. Her varmeafregner man nu på forsøgsbasis ud fra indeklima frem for forbrug.

Hos ista ser vi mange fordele ved at øge brugen af indeklimamålinger, da de både kan være med til at skabe øget opmærksomhed omkring god indeklimaadfærd blandt beboerne og give nyttig viden i forbindelse med renovering og vedligehold af bygningen. Derfor har vi med stor interesse fulgt forsøgsprojektet. 

Desværre har vi måttet konstatere, at der er store problemer og mangler i den måde hvorpå man har implementeret de dynamiske varmeregnskaber i det igangværende forsøgsprojekt. På visse punkter vil vi gå så langt som at kalde konceptet uforsvarligt. 

Hvad er dynamiske varmeregnskaber?

Konceptet omkring Dynamisk varmeregnskab går kort fortalt ud på, at man erstatter varmemåleren med en indeklimamåler, så man afregner varmen på basis af indeklimamålinger frem for på baggrund af det faktiske forbrug. Der måles på temperatur, fugt og CO2-niveau, og afhængigt af, om de målte værdier falder indenfor de anbefalede værdiintervaller, inddeles målingerne i grønne, gule og røde kategorier. Grøn kategori svarer til et godt indeklima og udløser den laveste varmeregning, mens henholdsvis gul og rød kategori udløser en højere varmeregning.

En lav varmeregning opnås dermed ikke længere ved at spare på sit energiforbrug. I stedet er det indeklimaet som er i fokus i de dynamiske varmeregnskaber. 

Hvad er vores holdning? 

Hos ista kan vi ikke bakke op om konceptet omkring dynamiske varmeregnskaber i sin nuværende form. Vi mener, at der er en lang række problematikker omkring konceptet Dynamisk varmeregnskab, som i øjeblikket står uadresserede. 

Det er vores klare holdning, at indeklimamålinger er uegnede til afregning af varme, og at Dynamisk Varmeregnskab hverken giver energibesparelser eller kommer beboerne til gavn. 

Med dynamiske varmeregnskaber lægger man ansvaret for et godt indeklima over på beboerne. Samtidigt knyttes beboernes økonomiske udgifter op på en type af målere, som ikke er underlagt nogen form for kontrolkrav eller sikkerhedsstandarder, selvom forskning viser, at indeklimamålere generelt er alt for unøjagtige i deres målinger. 

Forsøgsprojekter er i fuld gang

I øjeblikket gennemføres en række forsøgsprojekter i boligselskaber i blandt andet Svendborg, Haderslev og København, hvor man forsøgsvis afregner varmen med udgangspunkt i indeklimamålinger frem for det målte varmeforbrug. Formålet er blandt andet at forbedre beboernes indeklimaadfærd, hvilket er gavnligt for både beboernes almene sundhed og for bygningerne. Men indeklima handler netop om adfærd og om bygningens konstruktion og tilstand – ikke om beboernes forbrug af varme. 

Indeklima og energiforbrug hænger ikke sammen

En af de væsentligste problemer ved det såkaldte dynamiske varmeregnskab er en misforstået opfattelse af, at indeklima og energiforbrug hænger sammen. Dette er dog ikke korrekt. Studier, blandt andet det EU-støttede Mobistyle-projekt fra Aalborg Universitet, har vist, at der ingen sammenhæng er mellem energiforbrug og CO2-niveau, og at både boliger med et højt energiforbrug og boliger med et lavt energiforbrug kan have et godt indeklima målt på temperaturer, fugtniveau og CO2-niveau. Derfor er der ikke fagligt belæg for at knytte varmeafregningen op på indeklimaet, som man gør det med Dynamisk varmeregnskab. Indeklima og varmeforbrug har ikke noget med hinanden at gøre.

Ligeledes er det forkert at tro, at fokus på et bedre indeklima automatisk fører til energibesparelser. Her er det vigtigt at skelne, for god indeklimaadfærd er ikke det samme som energibesparende adfærd. Tværtimod. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skriver i deres vejledning til ansøgning om forsøg med indeklimamåling, at fokus på et godt indeklima i nogle tilfælde kan medføre et højere samlet energiforbrug for ejendommen. For ejendomme, som har fået foretaget energirenovering, risikerer man således at den forventede energibesparelse går tabt. Når dynamiske varmeregnskaber kan føre til et højere energiforbrug, skyldes det flere ting, som uddybes nedenfor.

Dynamisk varmeregnskab fjerner incitamentet til at spare på energien

På globalt plan er der bred enighed om, at det er afgørende for klimaet, at vi mindsker vores energiforbrug. Blandt andet har EU øget deres målsætning og stiler nu efter 32,5 pct. energieffektivisering i 2030, og i EU's nyeste energieffektiviseringsdirektiv pålægges alle medlemslande – herunder Danmark – at opnå nye besparelser på 0,8 pct. af det årlige energiforbrug hvert år fra 2021 frem mod 2030. 

Omkring en fjerdedel af den gennemsnitlige danskers klimaaftryk stammer i dag fra deres varmeforbrug. Derfor er det afgørende, at danskerne bliver bedre til at spare på varmen, hvis vi skal nå vores klimamål. 

Netop derfor foreskriver EU’s energieffektiviseringsdirektiv at medlemsstaterne skal sikre, at slutkunder af fjernvarme, fjernkøling og varmt forbrugsvand skal udstyres med målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler deres faktiske energiforbrug. I dansk lovgivning afspejles dette blandt andet i Målerbekendtgørelsen og Faktureringsbekendtgørelsen. Her står der, at varmeforbruget skal måles på individuelle målere, og at varmen skal afregnes på grundlag af det faktiske målte forbrug.

Bestemmelserne om individuel måling blev enstemmigt vedtaget af Folketinget i juni 1995 under den socialdemokratiske boligminister Ole Løvig Simonsen, og hensynet bag Målerbekendtgørelsen lyder netop:

”Reglerne om individuel måling er indført for at motivere til et lavere ressourceforbrug. Når den enkelte selv skal betale for eget forbrug, giver det en direkte økonomisk tilskyndelse til at nedsætte forbruget. Bedre vaner samt udskiftning til apparater og udstyr, der bruger færre ressourcer, medfører på denne måde lavere udgifter til den enkelte familie.” 

Traditionelle forbrugsbaserede varmeregnskaber giver altså økonomisk incitament til at skrue ned på energiforbruget til gavn for klimaet, men med Dynamisk varmeregnskab fjerner man incitamentet til at spare på varmen. Afregning foregår på baggrund af data omkring temperatur, fugt og CO2 og ikke med udgangspunkt i data fra varmemålere. Dermed kan man med Dynamisk varmeregnskab bruge lige så meget varme man vil, uden at blive opkrævet for det, så længe man holder en gennemsnitstemperatur og et CO2-niveau, som ligger indenfor de anbefalede værdier for et godt indeklima.

Det leder frem til næste forklaring på, hvorfor Dynamisk varmeregnskab kan føre til et øget energiforbrug.

Det betaler sig at fyre for fuglene

Som blandt andet Landsbyggefonden skriver i et statusnotat om forsøgsprojektet vedrørende forbrugsafregning baseret på målt indeklima (Dynamisk varmregnskab) fra foråret 2020, kan man som beboer påvirke indeklimamålingerne ved at åbne vinduerne og skrue op for radiatorerne. På den måde kan man opretholde en behagelig temperatur i boligen samtidigt med, at man sørger for frisk luft og ventilation, som sænker CO2-niveauet. Dermed opnås et positivt resultat på indeklimamålingerne, hvilket udløser en lav varmeregning med Dynamisk varmeregnskab. Dette sker dog på bekostning af et højere energiforbrug, idet man populært sagt fyrer for fuglene. 

Dynamisk varmeregnskab betaler sig ikke for beboere med et lavt energiforbrug

De foreløbige resultater fra forsøget med Dynamisk varmeregnskab indikerer, at sparsommelige beboere, som med et traditionelt forbrugsbaseret varmeregnskab har haft en lav varmeudgift som følge af et lavt energiforbrug, med indførslen af Dynamisk varmeregnskab har fået en højere varmeudgift. Og omvendt har beboere, som traditionelt har haft en høj varmeregning som følge af et højt energiforbrug, nu fået en lavere regning. Det fremgår af et midtvejsnotat for forskningsprojektet Dynamisk varmregnskab, som er udarbejdet af Aalborg Universitet i juni 2020. Fordelingsnøglen bag de dynamiske varmeregnskaber omfordeler bygningens samlede varmeregnskab således, at mange beboere med et lavt energiforbrug nu skal betale mere, mens beboerne med et højt energiforbrug skal betale mindre. 

Forskere vurderer, at indeklimamålere ikke måler nøjagtigt nok

Indeklimamålere kan indsamle mange relevante data og give nyttig viden til både beboere og bygningsejere, som kan bruges til at forbedre beboernes indeklimaadfærd og til at foretage beregninger i forbindelse med ejendomsrenovering. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at indeklimamålinger langt fra altid er nøjagtige, hvilket er problematisk, hvis man begynder at koble de indsamlede data om indeklima sammen med forbrugsafregning.

Forskere fra Center for Indeklima og Energi på Danmarks Teknologiske Institut (DTU) har i 2018 undersøgt kommercielt tilgængelige trådløse indeklimasensorer fra seks forskellige producenter som led i Energistyrelsens Forsknings- og Udviklingsprogram (ELFORSK), projekt nr. 349-007, ”Fair Commissioning (FAIR COM)”. Alle de undersøgte indeklimamålere måler både temperatur, relativ luftfugtighed og CO2-koncentration ligesom den indeklimamåler fra IC-meter, som anvendes som grundlag for varmeafregningen i forsøgsprojektet med dynamiske varmeregnskaber. Undersøgelsen konkluderede, at mans sensorerne alle målte temperaturen med tilfredsstillende nøjagtighed, gjaldt det samme ikke for fugt- og CO2-målingerne. Kun én af de testede indeklimasensorer levede op til producentens angivne målenøjagtighed af relativ luftfugtighed og ingen af de testede sensorer til måling af indeklima levede op til producentens angivne CO2-nøjagtighed. 

Kobler man, som ved Dynamisk varmeregnskab, forbrugsafregning op på blandt andet CO2-målinger, er der altså stor sandsynlighed for, at beboernes varmeregning er baseret på forkerte data. 

Sandsynligheden for fejlmålinger forøges af det faktum, at CO2-målere jævnligt skal kalibreres, da måleren ellers driver og måler forkert. Det vil sige, at måleren ca. hver fjortende dag skal have nulstillet målerens udgangspunkt til hvad der svarer til det udendørs CO2-niveau. Dette gøres bedst ved at tage indeklimamåleren udenfor, hvilket dog sjældent i praksis er muligt. Derfor er de fleste indeklimamålere indstillet til automatisk selvkalibrering, hvor måleren nulstilles med udgangspunkt i de lavest målte CO2-værdier for den seneste periode. Denne form for kalibrering kan dog hurtigt blive problematisk i boliger, hvor beboerne sjældent forlader hjemmet i længere tid, så CO2-niveauet aldrig kommer langt nok ned til at kunne modsvare det udendørs CO2-niveau. Det vil eksempelvis ramme ældre, syge og sengeliggende borgere, som opholder sig inden for hjemmets fire vægge det meste af tiden. 

Forbrugsmålere, som for eksempel varmemålere, er af myndighederne underlagt strenge kontrolkrav og sikkerhedsstandarder, som skal sikre retvisende afregning, og som letter bevisbyrden og beskytter både beboer og boligejer i tvister, hvor der opstår tvivl om varmeregningens korrekthed. Indtil videre er fugt- og CO2målere ikke underlagt nogen form for standarder eller kontrolkrav. Når Dynamisk varmeregnskab afregner varmen på basis af målinger fra indeklimamålere, er der derfor ikke fra myndighedernes side krav om nogen form for kontrol eller dokumentation for målernes nøjagtighed. Hverken beboere eller boligselskab er dermed garanteret en korrekt måling og afregning, og i tvivlsspørgsmål vil det være svært at dokumentere, om måleren har målt forkert, om ydre faktorer har påvirket målingerne, eller om beboerne har manipuleret med måleren.

Indeklimamålinger er let påvirkelige

Ud over usikkerheden omkring indeklimamålernes nøjagtighed, er et problem ved dynamiske varmeregnskaber, at indeklimamålinger er yderst påvirkelige af en række faktorer.

Beboere, som udleder mere CO2 inden for hjemmets fire vægge, vil få en højere varmeregning uanset, om de har et lavt energiforbrug. Det må derfor forventes, at ældre beboere, beboere med et dårligt helbred, arbejdsløse og hjemmegående beboere, børnefamilier og beboere med kæledyr i mange tilfælde vil modtage en højere varmeregning med Dynamisk varmeregnskab. Ligeledes vil det føre til en stigende varmeregning, hvis man har gæster på besøg, tænder stearinlys eller laver mad.

Indeklimamålere påvirkes også af eksempelvis direkte sollys, vinduer og lukkede døre i boligen, ligesom vejret udenfor har indvirkning på de målte værdier. 

I midtvejsnotatet for forsøgsprojektet med Dynamisk varmregnskab fra Aalborg Universitet kan man læse, at på dage med sol eller højt vandindhold i udeluften, altså regnvejrsdage, kan beboerne ikke undgå overskridelser af temperatur- og fugtgrænserne. Derfor tæller målinger fra dage med solskin og dage med fugt ikke med i beregningerne. I 2019 havde vi i Danmark 1.729 solskinstimer og 224 døgn med nedbør, så reelt er der ikke mange dage tilbage på et år, hvor indeklimamålingerne anses som valide nok til at indgå i de dynamiske varmeregnskaber. 

Derudover er der risiko for, at beboerne bevidst eller ubevidst kan manipulere med indeklimamålerne idet måleren, som anvendes i forsøgsprojektet med Dynamisk varmeregnskab ikke er sikret mod modstyring. Dette er blandt andet blevet beskrevet som en udfordring i et tidligere gennemført forsøgsprojekt med Dynamisk varmeregnskab tilbage i 2012-2013. Her nævnes blandt i DTU-rapporten ”Erfaringer fra projekt Dynamisk varmeregnskab”, hvordan det er muligt at snyde med den anvendte IC-meter måler ved at dække måleren med tøj (måleren var opsat i entréen) eller ved at holde døren lukket til det rum, hvor måleren sidder. Under det daværende forsøg havde man i en uge i visse lejligheder opsat ekstra CO2-målere i lejlighedernes øvrige rum, og ifølge rapporten fra 2013 resulterede målingerne fra IC-meter måleren og målingerne fra CO2-målerne i de andre rum i forskellige smileyer (rød, gul eller grøn afhængigt af i hvor høj grad man ligger inden for de anbefalede værdier for et godt indeklima) i 37,5 pct. af tilfældene. 

Én indeklimamåler er ikke nok

Da indeklimamålere påvirkes af blandt andet direkte sollys og placering i forhold til vinduer og døre, og da målingerne af boligens indeklima samtidigt skal være repræsentative for hele boligen, er placeringen af målerne selvsagt afgørende. Forsøgsprojektet med Dynamisk varmeregnskab er i øjeblikket knyttet op på én indeklimamåler pr. lejlighed, hvilket blandt andet skyldes de høje økonomiske omkostninger ved installation af indeklimamålere. 

Forskning fra blandt andet Mobistyle-projektet fra Aalborg Universitet har vist, at der kan være udsving på flere hundrede procent i målingerne fra rum til rum, eftersom beboerne bruger boligens rum forskelligt. Derfor er det stort set umuligt at udpege ét sted i boligen, som er repræsentativ for hele boligen i forhold til temperatur, fugt og CO2-niveau, og som samtidigt ikke er udsat for direkte sollys, er for tæt på et vindue, for tæt på en varmekilder som fx elektriske installationer og så videre. Endnu sværere bliver det at udpege en fast placering i en lejlighed, som for alle ejendommens lejligheder kan antages at være repræsentativ for indeklimaet i hver enkelt bolig. For de mest valide data bør man derfor have mindst en måler i hvert rum i lejligheden, hvis målingerne skal ligge til grund for en afregning af beboeren. 

Varmeafregning på basis af indeklimamåling er ikke lovligt

Dansk lovgivning foreskriver, at varmeforbrug skal måles via individuelle varmemålere og afregnes ud fra det faktiske målte forbrug for blandt andet at motivere beboerne til et lavere energiforbrug. Dynamiske varmeregnskaber med forbrugsafregning på basis af indeklimamålinger er derfor ikke tilladt efter gældende lovgivning. Kun boligselskaber, som har fået tildelt dispensation fra Trafik-, Bygge- og Boligministeriet til at indgå i forsøgsprojektet, kan midlertidigt (frem til 2022) forsøgsvis afregne varmeudgiften på baggrund af data fra indeklimamålere, såfremt beboerne bakker op om forsøget.

ista arbejder for et godt indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for beboernes helbred og for bygningens tilstand. Indeklimamålinger er et godt redskab til at skabe øget fokus på god indeklimaadfærd blandt beboerne, ligesom indeklimamålinger kan give værdifuld viden om bygningen i forbindelse med renovering og vedligehold. Hos ista tilbyder vi flere forskellige indeklimaløsninger, og vi arbejder kontinuerligt på at nytænke og forbedre vores produkter på dette område. Derfor er vi også positivt stemt overfor alle tiltag, som kan medvirke til at forbedre indeklimaet i danske boliger. Vi mener dog ikke, at man kan koble indeklima og varmeafregning, da de to ikke er naturligt sammenhængende, og da god indeklimaadfærd ofte ikke er energibesparende adfærd. Dynamiske varmeregnskaber er derfor ikke vejen frem, hvis man samtidigt vil sænke danskernes energiforbrug og sikre energieffektive bygninger.