Niels Ladefoged, EU Kommissionens kontor for energieffektivisering.

Få helt styr på energieffektiviseringsdirektivet

EU’s energieffektivitetsdirektiv, oprindeligt vedtaget da Danmark sidst havde formandskabet for EU, er netop blevet revideret og moderniseret. Derfor har istaNyt talt med Niels Ladefoged, der sidder på EU Kommissionens kontor for energieffektivisering. Han fortæller om EED, om målene og om, hvad det betyder for lejerne.

Hvorfor lavede man et nyt energieffektiviseringsdirektiv, hvad betyder det for lejerne, hvordan går det med implementeringen med mere? For at blive klogere på det og meget andet, der vedrører det nye EED, har istaNyt interviewet Niels Ladefoged, der har arbejdet med energi hele sin karriere, og som i dag sidder lige der, hvor beslutningerne træffes, nemlig i EU Kommissionens Energy Efficiency Unit – eller kontor for energieffektivisering.

Faktisk begyndte Niels Ladefoged sin karriere i Energistyrelsen, hvor han arbejdede med energibesparelser. Han har arbejdet på Kontoret for vedvarende energi, været en del af kommissionens generaldirektorat for miljø, og han har været rådgiver for Connie Hedegaard, da hun var klimakommissær. Siden 2015 har han været en del af EU Kommissionens kontor for energieffektivisering.

Hvorfor har man lavet et nyt energieffektiviseringsdirektiv?

Energieffektivitetsdirektivet fra 2012 fokuserede på at levere vores målsætning om at spare 20% af energien i 2020. I dag er der brug for at se længere frem og sætte nye mål for det kommende årti. De tre hovedelementer i revisionen er nye mål for 2030 – på 32,5% energieffektivitet, en forlængelse af det årlige energibesparelseskrav samt klarere regler i forhold til måling og afregning, især i bygninger med fjernvarme eller kollektive varmesystemer.

Hvad betyder det nye energieffektiviseringsdirektiv for lejerne?

Konkret betyder det, at man som lejer vil få ret til at modtage forbrugsinformationer mindst en gang om måneden såfremt ens fjernvarmemåler eller fordelingsafregningsmåler kan fjernaflæses. Det betyder, at man som forbruger kan få mere styr på sin varmeregning. Samtidig skal ikke-fjernaflæselige målere over tid erstattes med fjernaflæselige målere, så alle forbrugere kan få gavn af den hyppigere information. Den information skal i øvrigt være letforståelig, indeholde oplysninger om CO2-aftryk, sammenligninger med andre forbrugere, klagemuligheder mm.

Direktivet lægger op til, at man anvender varmeenergimålere alternativt varmefordelingsmålere. Betyder det, at alternative metoder ikke længere kan anvendes f.eks. CO2-måling eller afregning ved hjælp af temperaturmåling?

Som udgangspunkt skal individuelle varmemålere anvendes, medmindre det ikke er teknisk muligt eller omkostningseffektivt. Alternativt skal fordelingsafregningsmålere anvendes med samme forbehold. Er det heller ikke muligt eller omkostningseffektivt, ja så kan alternative metoder tages i brug. I bygninger, hvor alternative systemer allerede er installeret, vil det dog ikke altid være omkostningseffektivt at skifte system, hvis det eksisterende system allerede på anden vis sikrer, at beboerne tilskyndes til at bruge energien fornuftigt.

I hvor høj grad forventer du, at Danmark og de øvrige EU-lande implementerer direktivet?

Vi forventer selvfølgelig at Danmark fuldt ud implementerer direktivet – det har Danmark såvel som alle medlemslande en juridisk bindende pligt til, og alle medlemslande har implementeret direktivet, omend med visse ”huller” hist og her – de huller forsøger vi at lukke i dialog med medlemslandene. Overordnet set går det fremad, også i forhold til de lande, der ikke har tradition for fordelingsafregning i etageboliger. En af fordelene ved revisionen af direktivet er, at det er blevet klarere for alle, hvad der forventes – reglerne er simpelthen blevet gjort klarere og mere entydige, end de var i den første version.

Hvilke konsekvenser vil der være for lande, der ikke indfører det i forhold til planen?

Kommissionen er stadig i dialog med alle medlemslandene – også Danmark – om implementeringen af diverse aspekter af energieffektivitetsdirektivet fra 2012. I enkelte tilfælde har vi rejst sager for domstolen, og der kan komme flere til.

Hvor langt er Danmark generelt på energieffektiviseringsområdet?

Danmark har traditionelt set været rigtig godt med på dette område, men i lyset af klimaaftalen fra Paris og de nye 2030 mål kan ingen lande tillade sig at hvile på laurbærrene. I Danmarks udkast til en national energi- og klimaplan for det næste årti lægges der op til en betydelig stigning i energiforbruget i 2030, selvom Danmark var med til at stemme for, at energiforbruget skal falde kraftigt i EU samlet set. Blandt andet derfor vedtog Kommissionen i juni en henstilling til Danmark, om at man væsentligt øger sin ambition om reduktion af energiforbruget i 2030, og at man foreslår mere ambitiøse politikker og foranstaltninger i den endelige plan, der skal ligge klar inden udgangen af 2019. Dette er navnlig vigtigt set i lyset af den danske beslutning om at afskaffe den nuværende energispareordning efter 2020.

Hvad betyder det, at det nu er en dansker, Ditte Juul Jørgensen, der sidder på posten som nyudnævnt generaldirektør for Generaldirektoratet for Energi?

Det betyder i hvert fald, at antallet af danskere i generaldirektoratet bliver én større – men vi kan stadig tælles på én hånd! Men principielt set betyder nationaliteten af Kommissionens embedsmænd ikke noget, vi arbejder alle for hele Europas fælles bedste – ikke kun for vores egne hjemlande.

Er der fortolkningsmuligheder i direktivet?

Reglerne er blevet væsentligt klarere og mere entydige, men der er stadig rum for fortolkning og misforståelser. Derfor har Kommissionen udarbejdet en detaljeret henstilling vedrørende fortolkning og implementering af bestemmelserne om måling og afregning. Hensigten er at skabe en fælles forståelse af, hvad der forventes, hvad der virker bedst osv. Vi håber selvfølgelig, at medlemslandene vil tage højde herfor, når de indretter deres nationale lovgivning efter at opfylde direktivets bestemmelser.

Der står, at energieffektiviseringsdirektivet skal være implementeret i oktober 2020. Forventer du, det holder?

Ja, det gør jeg da – selvom der erfaringsmæssigt ofte er lande, der bliver lidt forsinkede. I de tilfælde skal Kommissionen dog nok venligt men bestemt minde dem om det.

Hvordan er sondringen mellem walk-by, drive-by og 100% fjernaflæste målere i direktivet? Accepteres drive- og walk-by som fjernaflæste målere, og skal de leve op til samme krav?

Direktivet lader det være op til medlemslandene at beslutte om walk-by eller drive-by løsninger skal betragtes som fjernaflæselige eller ej. Hvis de gør det, skal beboere i bygninger med sådanne systemer også gives månedlige forbrugsoplysninger. I modsat fald vil de skulle gøres fjernaflæselige inden 2027.

Det nye energieffektivitetsmål for EU i 2030 er på 32,5% med en opadgående ændringsklausul frem til 2023. Hvad betyder det konkret for kunderne?

Det betyder, at alle medlemslandene vil skulle bidrage til det mål ved at vedtage energibesparelsespolitikker og -tiltag. Det kan være tilskudsordninger, afgifter, informationskampagner, lovmæssige krav osv. Hvert land laver sin egen plan under hensyntagen til de nationale prioriteter og rammevilkår.

 

Det nye energieffektivitetsmål for 2030 er på 32,5%. Alle EU medlemslande skal bidrage til målet med energibesparelsespolitikker og -tiltag.