DTU forsker i 4. generations fjernvarme – og ista er med
Den danske fjernvarmeindustri har, ligesom det meste af resten af den europæiske fjernvarmeindustri, sat sig et mål om at minimere forbrugsomkostningerne ved at sænke temperaturniveauet for både frem- og returløbsvandet.
"Men selve bygningerne udgør i dag en barriere, der forhindrer lavere driftstemperaturer på grund af funktionsfejl og dårligt betjente varmesystemer", forklarer Kevin Michael Smith, lektor på DTU Byg.
Derfor har DTU Byg igangsat flere omfattende projekter, som ista er en del af, med det formål at give fjernvarmeselskaber og varmedistributionsselskaber nye serviceværktøjer og dermed energibesparelser på 10-20 % om året.
Vi vil udvikle værktøjer, der kan hjælpe med at identificere den fejl, der forårsager manglen på varme samt opretholde og reducere temperaturen.
Det første projekt kører nu i DTU's studieboliger, som består af 478 næsten identiske, præfabrikerede "legoklodser". Fordelen er, at de identiske studieboliger har de samme plantegninger, varmeinstallationer, isoleringsniveauer og energimålere, hvilket skaber de perfekte rammer for at måle og teste ”digitale tvillinger” – digitale repræsentationer – ved hjælp af reelle data. Det hjælper os med at forstå energiforbruget og komfortniveauet i hver lejlighed, samtidig med at vi angiver korrigerende foranstaltninger i forhold til at rette funktionsfejl og optimere styringen af varmesystemet", forklarer Kevin. Med andre ord; studieboligerne bruges som levende laboratorer til at udvikle og teste innovative teknikker, der kan gælde for alle boligkomplekser fremover.
I DTU-lejlighederne er der installeret ekstra varmemålere, CO2-målere, indeklimamålere og fugtmålere i samarbejde med ista, så det er muligt at indsamle data. "Der bor én person pr. bolig, så kan få en rigtig god idé om, hvor meget energi der bliver brugt – med små forskelle i forhold til solen, hvor meget computeren er tændt, hvor høj temperaturen er, og om boligen afgiver varme til naboen. Derfor kan vi for eksempel se, hvor meget energi, der går til spilde, hvis vinduerne åbnes, uden at termostaten lukkes eller andet", forklarer Kevin.
Målet er at optimere den måde, man kontrollerer, at temperaturen på både frem- og returløbsvandet ikke er for høj, og at man dermed skaber et velfungerende varmeforbrug uden at gå på kompromis med komforten.
Fremtidens energisystemer vil være afhængige af varmepumper, og deres effektivitet afhænger af temperaturer. Men typisk har de, der styrer systemerne ikke værktøjerne eller ressourcerne til at minimere disse temperaturer. Så er der en klage over for lidt varme, øges temperaturen bare på vandet i systemet. Vi vil udvikle værktøjer, der kan hjælpe med at identificere den fejl, der forårsager manglen på varme samt opretholde og reducere temperaturen – dvs. 4. generations fjernvarme – samtidig med at beboernes komfort altid sikres som højeste prioritet".
Spørger man Kevin, hvornår han mener, de nye udviklinger kan implementeres i den generelle boligmasse, er svaret: "Jo hurtigere des bedre". "Det haster meget. Fjernvarmeværkerne har forpligtet sig til at arbejde med lavere temperaturer, og implementeringerne skal ske, inden der investeres i nye varmepumper, vedvarende energi og den grønne omstilling".
Projektet, der nu kører med ista som partner, er anden del af et tidligere projekt kaldet Heat 4.0, og Kevin fortæller, at man planlægger at fortsætte samarbejdet i yderligere projekter med varmemålerdata fra mange flere lejlighedskomplekser.
"ista er en vigtig partner. De udgør en meget stor del af den afregning, der sker i boligkomplekser landet over. Så de er ikke kun leverandører af målere til os. Vi ønsker fremadrettet at arbejde direkte med ista for at sikre, at metoderne kan implementeres hos ista og hos kunderne og forhåbentlig blive nyttige værktøjer for alle, og ikke kun forskning, der forbliver inden for universitetets mure".
