Beboere

Hvordan fungerer varmemålerne på mine radiatorer?

Det er oplagt at tro, at tallene på radiatorens varmemåler blot skal aflæses og derefter ganges med en enhedspris for at nå frem til årets varmeudgift. Desværre er det ikke helt så enkelt.

Den pris, du i sidste ende kommer til at betale for varmen, er beregnet på baggrund af en række faktorer. Først og fremmest skal du betale for den mængde varme, du selv bruger, men din endelige varmeregning indeholder også et bidrag til faste afgifter. Derudover tages der på din regning højde for, hvor din lejlighed er placeret i ejendommen, ligesom radiatorernes størrelse er med til at afgøre, hvor meget du i sidste ende skal betale.

Princippet for fordelingsmålere
Varmemålerne på dine radiatorer er såkaldte ”fordelingsmålere”, dvs. de registrerer varmen i hver enkelt lejlighed. Forbruget holdes op mod ejendommens samlede forbrug, hvorefter din andel beregnes.

Eksempel
Der er 10 lejligheder i den ejendom, du bor i. Sidste år brugte beboerne i hele ejendommen samlet set 1000 måleenheder. Du brugte selv 75 enheder på dine målere, hvilket svarer til 7,5 % af ejendommens samlede forbrug.

I år har beboerne samlet set brugt mindre, f.eks. 750 enheder. Dit forbrug er imidlertid uændret og ligger igen på 75 enheder. Umiddelbart skulle man derfor tro, at du skal af med det samme som sidste år, når man ser bort fra evt. prisændringer i fjernvarmeprisen. Men da målesystemet i ejendommen fungerer efter fordelingsprincippet, skal du altså betale din procentvise andel af det samlede forbrug. Da det samlede forbrug er lavere end sidste år, bliver din andel af regningen tilsvarende højere. I dette eksempel 10%.

Fast afgift
Udover den variable del af varmeudgiften, som du kan aflæse på dine målere, skal du også betale en fast afgift for, at varmen bliver stillet til din rådighed. Du kender princippet fra f.eks. din telefonregning, hvor du betaler dels en fast abonnementsafgift, dels for dit forbrug. I dette tilfælde dækker den faste afgift omkostninger til f.eks. rørtab og forbrug i fælleslokaler mv. Den faste afgift varierer fra ejendom til ejendom, men udgør typisk mellem 10-30 % af den samlede varmeudgift. Den faste afgift fordeles typisk mellem lejlighederne ud fra antallet af m2 i hver enkelt bolig. Derudover vil der være en afgift på opvarmningen af det varme vand i dine haner. Denne udgør som regel mellem 10-20 % af den samlede regning. I alt vil de faste afgifter typisk udgøre mellem 40-50 % af den samlede regning.

Så langt så godt, nu bliver det lidt mere langhåret, så hold tungen lige i munden!

Udsat beliggenhed
Bor du i en lejlighed, som f.eks. ligger ud mod en gavl, vil din lejlighed være udsat for større kuldepåvirkning, end de lejligheder, som ligger inde midt i ejendommen. Denne kolde beliggenhed kompenserer vi dig for ved at indkode en reduktion i målerne. Hvor meget kompensation, du får, afhænger af den nøjagtige placering af lejligheden i ejendommen.

Radiatorernes størrelse
Radiatorernes størrelse undersøger vi, allerede når vi installerer målerne, idet forskellige radiatortyper jo ikke afgiver lige meget varme. Da man betaler for den mængde af varme, som radiatorerne afgiver, er det vigtigt at kende virkningen af hver enkelt radiator. På nogle typer varmemålere vil radiatorens virkningsgrad være omregnet til en faktor, som vi indkoder i målerne. Målerne vil dermed tælle enten hurtigere eller langsommere i forhold til måleren på en ”standard” radiator. På den måde kommer du til at betale det rigtige beløb i forhold til den mængde varme, du reelt får. I andre tilfælde tæller målerne lige hurtigt. I disse tilfælde tager vi højde for faktoren, når vi udarbejder det endelige regnskab. Så selvom termostaterne står ens på to radiatorer, kan den ene sagtens være dyrere i drift end den anden.

Som du kan se, er der mange faktorer, som er med til at bestemme, hvor stor din regning bliver i år – og så har vi ikke en gang taget højde for eventuelle prisstigninger fra din fjernvarmeleverandør.

Vi håber, at ovenstående har gjort dig lidt klogere på dine målere og din varmeregning.

Hvordan læser jeg min varmeopgørelse?

Vi får af og til spørgsmål til, hvordan man læser varmeregnskabet. Derfor har vi lavet en guide, som forklarer de forskellige elementer i regnskabet.

Se guiden her

Hvordan læser jeg min brugsvandsopgørelse?

I dit brugsvandsregnskab kan du se hvor mange kubikmeter vand, du har brugt alt i alt, samt udgiften hertil. Opgørelsen omfatter både dit forbrug af koldt vand og dit forbrug af koldt vand, der opvarmes (til varmt vand).

Mens du således i brugsvandsregnskabet kun betaler for mængden af det vand, du har brugt, betaler du i varmeregnskabet for den energi, der bruges til opvarmningen af det kolde vand til varmt vand.

Har du spørgsmål til de forskellige poster på brugsvandsopgørelsen, så klik på guiden nedenfor og se forklaringer til de enkelte poster.

Se guiden her

Hvornår får jeg min varmeopgørelse?

Er du lejer skal du i følge Lejelovens §40 have din varmeopgørelse tilsendt senest 4 måneder efter varmeårets skæringsdato. Fristen kan dog ændres til en frist på 3 måneder fra den dag, hvor udlejer modtager årsopgørelsen fra forsyningsselskabet. Hvis udlejer således modtager årsopgørelsen sent i forhold til skæringsdatoen, kan 4 måneders fristen blive forlænget.

Når årets varmeregnskab er gjort endeligt op, kan du af din opgørelse se, om du evt. skal have penge tilbage, eller om der bliver en efterbetaling. Dette beløb afregnes direkte med administrator/udlejer. ista - Clorius håndterer kun selve aflæsningen og udarbejdelsen af regnskabet.

Hvad koster varmen i år?

Prisen på varme varierer fra år til år. Derfor kendes enhedsprisen først, når regnskabet er gjort endeligt op. Prisen vil således først kunne aflæses på din varmeopgørelse.

Hvorfor er det aflæste forbrug på mine målere forskelligt fra det på opgørelsen?

Der kan være flere årsager til, at det forbrug, som blev registreret ved årsaflæsningen, er anderledes end det, der står på opgørelsen. De hyppigste årsager er:

  • Hvis du har fået udskiftet en radiator eller måler i løbet af året, vil forbruget på den gamle måler også skulle medregnes på årsopgørelsen.
  • Hvis vi i forbindelse med årsaflæsningen har konstateret, at en måler har været defekt, vil årsforbruget for den pågældende radiator blive beregnet. Forbruget for denne radiator beregnes på baggrund af radiatorens placering, tidligere års forbrug, samt ud fra årets graddage.
  • Er du flyttet ind i lejemålet i løbet af regnskabsåret, vil der på årsopgørelsen være korrigeret for flytteaflæsningen.

Hvad er graddage?

Graddage fortæller noget om det sandsynlige forbrug af energi til opvarmning af vores huse på baggrund af klimaet. Graddage bliver udregnet ud fra den udendørs døgnmiddeltemperatur og bruges som officiel målefaktor til at beregne et forbrug, hvor der ikke har kunnet foretages en direkte måling. Du kan læse mere om graddage på Teknologisk Instituts hjemmeside - klik her.

Hvorfor får jeg ikke en varmeregning, når jeg flytter?

Det er ikke muligt at udregne fyringsudgiften midt i en regnskabsperiode. Først når regnskabsåret er slut, kendes enhedsprisen på varme. Som fraflytter må du derfor afvente årsregnskabet.

Hvorfor tæller man også værelser med i værelseshaneandele. Der er jo ikke varmt vand i alle værelser?

Hvis der ikke er målere på varmtvandshanerne, skal udgiften jf. Lejelovens § 37 fordeles efter antallet og arten af varmtvandshaner samt antallet af værelser i boligen.

ista udregner andelene på følgende måde:

1 andel pr. værelse
1 andel pr. håndvask
2 andele pr. brusebad
3 andele pr. køkkenhane
3 andele pr. karbad
3 andele pr. taphane

Hvorfor skal jeg betale faste hane-andele, når der er målere på det varme vand?

Der bruges energi til at opvarme det vand, som cirkulerer rundt i rørene. Udgiften hertil skal fordeles mellem brugerne og betales som en grundtakst. Grundtaksten udregnes efter antallet og arten af varmtvandshaner i boligen ud fra følgende fordeling:

1 andel pr. håndvask
2 andele pr. brusebad
3 andele pr. køkkenhane
3 andele pr. karbad
3 andele pr. taphane

Hvor kan jeg se, hvad jeg får i reduktion for udsat beliggenhed?

Hvis der i varmeregnskabet skal tages højde for en eventuel reduktion, er måden hvormed reduktionen medregnes afhængig af skalatypen, som varmeforbruget registreres efter. Der kan enten være tale om registrering efter enhedsskala eller produktskala.

Ved en måler med enhedsskala regnes reduktionen med under udarbejdelsen af varmeregnskabet. Man korrigerer de aflæste målerdelinger med en målerfaktor, der står i forhold til den reduktion, der skal foretages.

Ved en måler med produktskala er eventuelle reduktioner regnet med i antallet af de delinger, der aflæses på måleren. På fordampningsmålere tages der højde for dette ved at forsyne måleren med en skala, hvor afstanden mellem de streger, der angiver forbruget, er større end ellers. Elektroniske målere vil være programmeret til at tælle delingerne med et interval, som er afstemt efter den reduktion, der skal foretages.

Målerne har uanset skalatype ingen angivelse af, hvorvidt eller hvor meget det aflæste tal vil blive korrigeret, eller om der er indregnet reduktion. Ønsker du nærmere oplysninger, om hvilke reduktioner, der er medtaget i din varmeregning, kan du henvende dig til Beboerlinien på 77 32 33 34.

Er det aflæste forbrug i kroner?

Nej, målerne viser hvor meget, der er brugt i delinger og ikke et kroner/øre beløb. Udfra disse delinger udregnes prisen. Prisen er afhængig af varmeanlæggets driftsforhold og energiprisernes størrelse, og prisen pr. deling kan derfor variere fra år til år.

Hvorfor tæller målerne ikke ens, selvom termostaterne står på det samme?

Selvom termostatventilerne er indstillet ens, vil radiatorerne, afhængig af deres størrelse og placering, afgive forskellig mængde varme. F.eks. vil en radiator, som skal opvarme et stort rum bruge mere energi og dermed flere varmedelinger end en tilsvarende radiator, som er placeret i et mindre rum.

Hvordan reagerer målerne på at blive tildækket?

Når en radiator og/eller måler er "lukket inde" - f.eks. bag en sofa - eller er tildækket med vasketøj, registrerer måleren det som et ekstra forbrug, fordi radiatoren ikke kan slippe af med varmen. Det koster ekstra på varmeregningen.

Hvordan melder jeg flytning?

Du skal melde flytning til ejendommens administrator (i visse tilfælde vicevært eller varmemester), som sørger for at sende oplysningerne videre til os.

Hvorfor opkræves der flyttegebyr?

Normalt aflæses målerne kun én gang årligt. Skal der foretages supplerende aflæsninger og opdelinger af en varmeopgørelse, koster det derfor et gebyr.