Kære ista kunder,

i øjeblikket har istas IT-system været offer for et eksternt cyberangreb. Som en øjeblikkelig foranstaltning og for at hjælpe med at forhindre skader på vores it-infrastruktur, er alle potentielt berørte it-systemer i virksomheden blevet taget offline. Som følge heraf vil du midlertidigt være begrænset eller ude af stand til at bruge visse funktioner og tjenester. Vi beklager meget ulejligheden, som dette kan forårsage for dig, og beder om din fortsatte tålmodighed, mens vi forsøger at løse problemet.

Vi har underrettet Datatilsyn og indgivet anmeldelse til politiet. Et specialistteam af interne og eksterne eksperter er i øjeblikket i gang med en grundig undersøgelse af hændelsen og arbejder på højtryk for at afhjælpe forstyrrelsen så hurtigt som muligt. Dette kan dog tage noget tid.

Vi beder derfor fortsat om din tålmodighed og håber på din forståelse. Samtidig tager vi hændelsen som en mulighed for at gennemgå vores eksisterende sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre lignende angreb i fremtiden.

I øjeblikket ved vi endnu ikke, hvilke data der er angrebet eller hvilke data der er blevet tilgået. Alle aktuelle oplysninger om efterforskningens status og svar på de vigtigste spørgsmål kan findes her på vores hjemmeside, som vi løbende opdaterer, så snart der er nye informationer: www.ista.com/dk/updates.

Såfremt der er presserende sager, er vi tilgængelige på administratorlinjen 77323344, på beboerlinjen 77323334, salgstelefonen 77323300 eller på vores hovednummer 77323232.

Vi er desværre ikke i stand til at besvare dine henvendelser så hurtigt, som normalt – vi beklager og håber på jeres forståelse.

Vi håber at genoptage vores sædvanlige tjenester så hurtigt som muligt.

 

Status 20. september 2022

Vi kan nu igen modtage e-mails, og I kan derfor komme i kontakt med os på normalvis. Skulle I have sendt e-mails tidligere, så er disse e-mails også modtaget.

Jeres henvendelse vil blive behandlet hurtigst muligt, men der vil dog være længere svartid på nuværende tidspunkt.

istaOnline er også oppe at køre. I har derfor mulighed for at benytte platformen som normalt; Indrapporterer udgifter, registrerer flytninger osv. 

Vi beklager den ulejlighed, det har medført og sætter stor pris på jeres tålmodighed. 

Status 31. august 2022

Vi er igen begyndt at udarbejde de årlige forbrugsregnskaber og arbejder på højtryk på at få disse leveret. Måleraflæsningerne har ikke været påvirket af cyberangrebet. Der er således ikke gået nogle aflæsningsværdier tabt, så alle kunder vil modtage deres regnskaber. 

Vi har desværre endnu ikke adgang til vores e-mail, men det arbejder vi naturligvis intensivt for at for at få udbedret. Vi kan dog altid kontaktes på telefon, hvad end det omhandler Salg, Kundeservice, Service, Aflæsning eller andet.  

Find telefonnumrene her

Vi beklager den ulejlighed dette angreb har skabt for kunder, beboere, leverandører og andre.

Status 23. august 2022

Vi arbejder på højtryk med genoprettelsen af vores forskellige tjenester. Samtidig har vi fokuseret nøje på at undersøge de data, der kunne være omfattet af hackergruppens angreb.  Undersøgelserne er nu afsluttet, og vi ved derfor, at de personoplysninger, som vi behandler på vegne af vores danske kunder, ikke er berørt. 

 

Status 11. august 2022

Genoprettelsen af vores data og systemer skrider frem som planlagt. Vi går meget forsigtigt frem og gennemfører samtidig omfattende beskyttelsesforanstaltninger sammen med førende eksperter. Disse foranstaltninger betyder, at vores kernetjenester såsom onlineportalen, EcoTrend og udarbejdelsen af det årlige forbrugsregnskab forventes at være tilgængelig igen ved udgangen af august. Vi undskylder for denne ulejlighed og håber på din forståelse. Indtil da vil vores kundeservice som sædvanlig fortsat være der for dig og det samme vil vores installationsservice. Vi vil gøre vores bedste for at genaktivere de enkelte tjenester så hurtigt som muligt.

Vores igangværende analyser, der støttes af anerkendte IT-forensic eksperter, har vist, at angriberne ikke kunne få adgang til  funktionerne i målere og måleapparater. Forbrugsaflæsning kører derfor fortsat uhindret. Der gik og går ingen målinger tabt.

I øjeblikket rapporterer mange andre virksomheder end ista om cyberangreb af forskellig art. Vi tager den øgede trussel som en anledning til grundlæggende at gennemgå vores allerede høje sikkerhedsforanstaltninger og øge beskyttelsesniveauet yderligere.

Desuden overvåger vi nøje med støtte fra eksterne it-sikkerhedseksperter, om de kriminelle angribere offentliggør datapakker.

I dag har vi identificeret aktivitet i forbindelse med virksomhedsdata, der er stjålet fra vores servere. En datapakke i forbindelse med angrebet blev offentliggjort af en hackergruppe. Sammen med erfarne kriminaltekniske eksperter indledte vi straks en omfattende analyse af datapakken for at fastslå, hvilke data der er blevet offentliggjort. Dette er stadig i gang, og vi forventer yderligere resultater af analysen i begyndelsen af næste uge.

Hvis vi opdager, at der er tale om data vedrørende vores kunder eller medarbejdere, vil vi informere dem i overensstemmelse med alle kontraktmæssige eller juridiske krav.