Kontrolmanualer

Kontrolmanualer

Skærpede krav til øget forbrugerinformation

Er du varmeleverandør: udlejer, administrator eller bestyrelse, skal du fremover kunne stille flere oplysninger til rådighed for forbrugerne, end tilfældet er i dag. Det sker i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens nye bekendtgørelse for varmefordelingsmålere, der erstatter kravet om et kontrolsystem med kontrolmanual.

De nye oplysninger, du fremover skal kunne stille til rådighed for dine beboere, er:

  • Radiatorfabrikat og radiatormodel
  • Radiatorstørrelse (længde, højde og dybde)
  • Radiatorernes varmeydelse
  • Målerfabrikat og -type for den installerede varmefordelingsmåler
  • Monteringspunktet
  • De anvendte skalafaktorer

Formålet med oplysningerne er at sætte den enkelte beboer i stand til selv at vurdere, om grundlaget for den afregning, der er sket på basis af varmefordelingsmålere, er korrekt.

For både varmt- og koldtvandsmålere, som ikke turnusudskiftes, og for varmeenergimålere uanset udskiftningsmetode skal det understreges, at forbrugersikkerheden fortsat lovmæssigt varetages gennem et krav om kontrolsystemer med kontrolmanualer.

Du kan læse mere om de ændrede regler på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk.

”Varmekontrol Kontrolmanual” kan hjælpe

Med et abonnement på Varmekontrol online sørger vi for:

  • At du 24/7 online kan rekvirere de oplysninger om dine varmefordelingsmålere, som du skal kunne videregive til forbrugerne.
  • Vi yder assistance ved juridiske problemer vedrørende varme- og forbrugsregnskaber.
  • Vi bisidder gerne i klagesager, hvis du har behov for det.
  • Vi sørger for løbende opdateringer, administration og service, så du kan bruge din tid på andet relevant.
  • Hvis din kontrolmanual allerede nu er tilknyttet Varmekontrol online, opdaterer vi den uden beregning i vores system, så data til enhver tid er up to date og tilgængelige.

Ønsker du at blive en del af ista online og ”Varmekontrol Kontrolmanual”, kan du sende en e-mail til: v@rmekontrol.dk.

Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere information om de skærpede krav og fordelene ved Varmekontrol online, er du velkommen til at kontakte os.

Mere information

Kontakt Varmekontrol

Kontakt Varmekontrol på telefon 96 30 24 44 eller send en e-mail til v@rmekontrol.dk for mere information.

Vidste du at ...

... det er Danmarks akkrediteringsorgan, DANAK, som Sikkerhedsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervs-ministeriet har udpeget til at fastsætte og administrere reglerne for kontrolsystemer.